PDF-artikel (12Kb)
Artikel trykt i Information 16.8.1999, Naturvidenskab & Teknologi p.6

Øvrige publicerede artikler.
Om vættelys og "Find Holger".
SYNET
Af MORTEN KRINGELBACH

Da jeg var en lille dreng, gik jeg ofte tur langs stranden med min farfar. Langs strandkanten lå der ofte smukke vættelys gemt mellem de småsten der rullede frem og tilbage med havets bølger. Vættelys er ofte svære at skelne fra de andre sten og det kræver koncentration og træning at lære at finde dem. Min farfar var ekspert i at finde vættelys og mit højeste ønske var at blive lige så god som ham.

Vættelys er forsteninger fra jura- og kridttiden af et dyr i blækspruttefamilien. De er tilpas almindelige langs danske strande til at man, i modsætning til for eksempel rav, ikke har værdisat dem. Men de har en usædvanlig aflang gennemsigtig gylden form og simple pekuniære hensyn ændrede derfor ikke på mit brændende ønske om at blive en dreven vættelys samler.

Naturlig Variation
Men det tog tid at blive ekspert i indsamling af vættelys, for vættelys findes i en lang række forskellige variationer. Vættelysets arketypiske form er en aflang cylinder med en diameter på cirka en halv centimeter og en længde på omkring 8-9 cm som i den ene ende munder ud i en fin lille spids. Men tidens tand har knækket mangen et perfekt vættelys og der findes derfor et utal af forskellige former. Farven er derimod altid et sikkert tegn, da våde vættelys får et gyldent skær.

Med tiden lærte jeg at slentre med min farfar langs strandkanten og med et enkelt henkastet blik straks udpege vættelys, som nu nærmest sprang i øjnene.

Find Holger og skak
De fleste mennesker kan med tid og træning lære at skelne lynsnart mellem forskellige visuelle objekter. De færreste bekymrer sig om vættelys, men de fleste kender bog-serien "Find Holger", hvor man skal finde Holger i sit rød og hvid-stribede tøj blandt en lang række andre mennesker. Børn lærer hurtigt at finde Holger og de færreste tænker nærmere over denne trivielle evne. Men faktisk er det at finde vættelys (og Holger) så komplicerede opgaver at vi endnu ikke har været i stand til at lære computere at løse dem på nær i særlig simple tilfælde og selv da langtfra så hurtigt som mennesker.

For nogle vil det derfor formodentlig synes bemærkelsesværdigt at opgaver som "Find Holger" er sværere opgaver for computere end at spille skak.

At se eller ikke at se
Men hvordan kan det være at vi er så gode til at løse visuelle opgaver? Som med alle vores andre (mentale) evner, så afhænger svaret naturligvis af hjernen. Gennem de seneste år har vi fået stadig større indsigt i hvordan hjernen processerer visuelle indtryk og for nylig har psykologen Donald Hoffman skrevet bogen Visual Intelligence, som forsøger at syntetisere vores nuværende viden.

Over halvdelen af vores hjernebark er dedikeret til synet og Hoffman har gjort et stort arbejde for at vise hvordan synet skabes gennem en lang række mekanismer i hjernen. Samtidigt viser han også hvordan man kan få disse mekanismer til at bryde sammen ved visuelle illusioner som for eksempel variationer af M.C. Escher’s velkendte umulige figurer.

Evolutionære tricks
Hoffman’s bog er et velment forsøg på at forklare noget som de færreste mennesker har problemer med og derfor tager for givet. Hoffman’s bog er en udmærket introduktion til vores skjulte visuelle intelligens omend det naturligvis er ærgeligt for Hoffman at andre bøger tidligere (og bedre) har dækket de samme emner.

Alt i alt er det videnskabelige billede som er begyndt at tegne sig af synsprocesser i hjernen, et meget mekanisk billede. Hjernen benytter sig først og fremmest af massiv parallelisering og en række indbyggede evolutionære tricks. Vi har kun afluret de simpleste af disse tricks og vi forstår for eksempel stadig ikke hvordan hjernen repræsenterer (og skelner) objekter som delvise vættelys og rødstribede Holger. Derfor er vi stadig bedre end computere til tilsyneladende trivielle opgaver som at finde vættelys langs strandbreden af vores uvidenhed.

Donald D. Hoffman: Visual Intelligence. W.W. Norton, £19.95.