PDF-artikel (15Kb)
Artikel trykt i Information 15.5.2000, Naturvidenskab & Teknologi p.6

Øvrige publicerede artikler.
Stammen er et alvorligt problem for mange mennesker. Ny viden kan hjælpe selv alvorlige tilfælde.
HJERNEN
Af MORTEN KRINGELBACH

Veltalenhed bliver ofte forbundet med intelligens og mange nyder gode retorikeres tale. En af historiens mest berømte retorikere er grækeren Demosthenes som blev født i Athen i år 384 før vor tidsregning og hvis navn for eftertiden blev synonymt med veltalenhed. Det vil måske derfor komme som en overraskelse for de fleste at Demosthenes led af voldsom stammen. Takket være en næsten overmenneskelig kontrol lykkedes det Demosthenes at kontrollere denne stammen under sine taler, men ved adskillige lejligheder brød hans tale sammen i voldsom stammen, hvilket hans fjender naturligvis udnyttede til fulde. I år 322 endte Demosthenes med at begå selvmord efter at være faldet i unåde, drevet i exil og frataget sit borgerskab.

Gennem det meste af menneskehedens historie er stammere blevet latterliggjort og betragtet som mindre bemidlede. I bogen Knotted Tongues af Benson Bobrick hører vi den interessante historie om denne mærkværdige lidelse og om hvordan hjernevidenskaben omsider er ved at forstå principperne for stammen og derigennem bringe hjælp til nødstedte stammere.

Marilyn Monroe
Gennem tiderne har en lang række berømte historiske personer lidt af større eller mindre grad af stammen: Fra Moses over den romerske kejser Claudius til den engelske konge Charles I; foruden forfattere og fritænkere som Lewis Carroll, Henry James, Winston Churchill, Charles Darwin og Marilyn Monroe.

Stammen begynder hos 95% af alle stammere inden 7-års alderen. Almindelig tale bliver afbrudt af blokeringer, gentagelser og forlængelser af lyde. Disse afbrydelser er ofte af mindre genkendelige end de sekundære effekter som rangerer fra små ubetydelige håndbevægelser over voldsom stampen til deciderede kropslige spasmer. Stammerens kraftige anstrengelser kan være en pine at betragte og det kan synes som om at jo mere stammeren ønsker at tale, jo mindre lykkedes det.

De fleste stammere lever med voldsom frygt for at stamme og forsøger med en lang række strategier at undgå den frygtede stammen. Nogle stammere lader som de er stumme og indleverer papirlapper, mens andre lærer at bruge ord substitutioner for svære ord. For langt de fleste stammere er stammen et næsten uoverkommeligt handicap som hindrer almindelig kommunikation med andre mennesker.

Stammen optræder hos omkring 1% af mennesker med samme procentdel hos alle sproggrupper på Jorden. Dermed er der omkring 60.000 stammere i Danmark. Der er en overvægt af mænd der stammer: for hver kvinde er der fire stammende mænd. Dette peger på en genetisk komponent og undersøgelser har vist at hos enæggede tvillinger er der 77% sandsynlighed for at hvis den ene tvilling stammer, så stammer den anden også. Hos toæggede tvillinger er sandsynligheden 32%, mens sandsynligheden er 20% for almindelige søskende. Desuden stammer 54% af børn med mødre der stammer, mens 24% stammer med stammende fædre.

Småsten i munden
Stammende mennesker har altid eksisteret og selvom omkring 80% af børnestammen forsvinder af sig selv omkring puberteten, så er de resterende tilfælde et så alvorligt handicap at man gennem tiderne har forsøgt at kurere stammen med en lang række oftest uvirksomme og mildest talt bizarre metoder. Demosthenes gav sit eget bidrag til tidlig stammeterapi med den interessante teknik at deklamere med småsten i munden til havets bølgebrus, og tvang sig desuden til at kravle op ad stejle skråninger med blyplader på brystet.

Oldtidens læger anbefalede en lang række terapier lige fra vabler på tungen til indpakning af tungen i små klæder. I middelalderen blev de gængse universalmidler som åreladning og afføringsmidler anbefalet, men nogle læger fandt også værdi i brændemærkning af læberne med gloende jern. Senere i midten af 1800-tallet begyndte kirurger at operere på tungen uden at det førte til nævneværdige resultater.

Såkaldt moderne teorier har siden har forsøgt sig med forklaringer på stammen som alt lige fra skyld, barndomstraumer, søskende jalousi, hemisfærisk dominans, undertrykt vrede, infantile seksuelle tilbøjeligheder, deformationer af tunge, læber, gane, kæbe eller strubehoved og kemisk ubalance. Dette har ført til terapier med medicin, hypnose, biofeedback, elektrisk chok, healing og psykoanalyse, hvilket desværre sjældent har hjulpet på stammen.

Stammen har med andre ord været gådefuld gennem det meste af menneskehedens historie. I de seneste årtier har videnskaben omsider begyndt at kaste lys på lidelsens rødder.

Stemmeveje
Menneskets tale er en meget kompliceret proces som involverer omkring hundrede muskler. Disse muskler styrer de tre væsentligste komponenter i taleprocessen: strubehovedet skaber lyden; svælget giver resonans og mundhulen modificerer lyden. Hertil kommer vejrtrækning som naturligvis spiller en særdeles væsentlig rolle for skabelsen af lyd.

De fleste mennesker taler i gennemsnit mellem 120-180 ord i minuttet, hvilket følger af omkring 600 forskellige konfigurationer af komponenterne i stemmevejene. Disse konfigurationer skal naturligvis følge hinanden i en bestemt rækkefølge.

Det er derfor lidt af en bedrift når børn lærer at tale og det er måske ikke så overraskende at det undertiden går galt som hos stammere. Men det er interessant at de fleste stammere ikke stammer når de hvisker eller synger.

Indlæring af stemmevejenes muskler afhænger naturligvis først og fremmest af auditivt feedback. Når man har forsøgt at sige noget, så skulle man gerne høre det og efterfølgende kunne rette på det. Det auditive feedback kommer via to veje: dels med en lille forsinkelse via luften og dels via resonans fra kranie og kæbe (hvilket er grunden til at vores stemmer synes at lyde anderledes på bånd).

I 1951 publicerede Bernard S. Lee den meget interessante observation at man kan fremtvinge kunstig stammen ved at forsinke lyden ved hjælp af en båndoptager. Lidt ligesom man oplever med transatlantiske telefonsamtaler, så er man afhængig af at få feedback fra sin egen stemme.

Endnu mere interessant blev det da det viste sig at stammere stammede mindre ved at høre denne lille forsinkelse. Desuden hjalp det også på deres stammen når deres tale blev maskeret med hvid støj på over 85 decibel. Det gjaldt tydeligvis om at nedsætte hastigheden og få mere kontrol over talen. Dette startede en mindre revolution i taleterapi som har hjulpet mange stammere.

Ideen er at man skal lære at styre sin taleproces og gennem bevidste strategier ændre muskelbevægelserne der skaber de svære begyndelseslyde. Disse lyde udstrækkes over tid nærmest som slow-motion og trænes igen og igen. Når disse lyde er blevet indlært, kan de forbindes til ord, som dernæst kan sammensættes til sætninger.

Hjernestammen
Der er derfor adskillige indicier der peger på at stammen skyldes variationer i den måde hjernen genererer tale på. Disse indicier har ført til en række effektive behandlingsformer, som har hjulpet mange stammere. Men der er stadig et væld af ubesvarede spørgsmål om hvordan tale og sprog generelt er repræsenteret og genereret i hjernen. Vi vil uden tvivl finde mange af disse svar i løbet af de næste par år og det kunne for eksempel være interessant at undersøge hvorfor medicinen Haloperidol som anvendes for Tourette-syndrom også fungerer for stammen.

Alt i alt har Brobrick skrevet en udmærket lille bog om stammen som dog undertiden har en lidt for anekdotisk karakter, og som iblandt fortaber sig i detaljer. Men bogen formår fint at formidle et vigtigt emne til den bredere offentlighed. Man kan kun håbe at det vil hjælpe til forståelse for at stammeres notoriske mangel på veltalenhed ikke afspejler deres mentale evner og kan måske tilmed anspore til overbærenhed med dette skjulte handicap.

Benson Bobrick: Knotted Tongues. Stuttering in History and the Quest for a Cure, Simon & Schuster, $14.00.