Artikel trykt i Information 5.6

Øvrige publicerede artikler.

Succesen ved VM i fodbold genopliver Senegals drømme om igen at komme til at være styrende i Vestafrika.
DAKAR
Af MORTEN KRINGELBACH og
HÉLÈNE NEVEU-KRINGELBACH

Efter Senegals sensationelle sejr over Frankrig i VM brugte Senegals præsident, Abdoulaye Wade, lejligheden til ikke blot at udnytte euforien til at styrke sin popularitet lokalt, men også som et signal til at genoprette Senegals historiske indflydelse på udviklingen i hele Vestafrika.
De øvrige hold fra regionen, Cameroun og Nigeria, har indtil videre skuffet ved VM og med en sejr over Danmark, kan Senegal meget vel blive det eneste vest-afrikanske land, der kommer videre fra første runde og på denne måde holder drømmen i live på et fodboldgalt kontinent. Der er derfor ikke blot sportslig prestige på spil i morgendagens kamp mellem Danmark og Senegal, men også politisk indflydelse i nabolandene at genvinde med en sejr.
For ganske nylig havde Senegal nemlig en indflydelse på udviklingen i hele regionen, der var ganske ude af proportioner med landets lidenhed med blot otte millioner indbyggere.
For at forstå Senegals unikke position i Vestafrika er det vigtigt at kende lidt til Senegals historie. Senegal er geografisk beliggende som den vestligste del af Afrika og er tæt forbundet til Senegalfloden, hvis frugtbare bredder har muliggjort et rigt agerbrug med hirse, durra og ris som de væsentligste afgrøder. Takket være sin beliggenhed har Senegal altid været brændpunkt for handel og kommunikation mellem Nordafrika, Vestafrika og senere handlen over Atlanterhavet.
Tekrur var et af de første kongedømmer i regionen og blev grundlagt i det 11. århundrede efter vor tidsregning. Med Islams fremmarch i Nordafrika blev indbyggerne konverteret af Zenega berberne, hvorfra navnet Senegal siges at komme fra.
Senegalfloden bragte også i 1444 portugisiske opdagelsesrejsende, hvilket efterfølgende dramatisk ændrede de politiske, sociale og økonomiske forhold i regionen. I det 16. århundrede var Senegal og nærliggende Gambia blevet den vigtigste kilde til slaver for den transatlantiske slavehandel.
Både Frankrig, Holland, Portugal og England havde således interesser i området i forbindelsen med slavehandel, men det var kun Frankrig og England, der fortsatte som kolonimagter i området efter ophøret i slavehandel i midten af det 19. århundrede. Frankrig holdt sig mestendels til Vestafrika, mens England havde flest interesser i Østafrika, men bibeholdt også vestafrikanske kolonier som Gambia, Ghana og Nigeria.
Frankrig udviklede peanuts som en lukrativ eksportafgrøde i Senegal og den geografiske placering af Dakar gjorde den til et naturligt valg som hovedsæde for de franske kolonier i Vestafrika. Det betød, at Senegal tidligt fik særstatus i regionen og for eksempel fik afrikanske mænd fra Frankrigs ældste handelsstationer, Saint-Louis, Dakar, Gorée og Rufisque allerede i 1890 fuld indfødsret og dermed adgang til fransk uddannelse. Det skabte hurtigt en fransk-talende elite, der siden fungerede som administratorer i de øvrige kolonier i Vestafrika.
Denne elite skabte om noget den ledende rolle, som Senegal har spillet i fransktalende Vestafrika og som er vedblevet indtil for ganske nylig. Den tætte forbindelse til Frankrig blev vedligeholdt efter Senegals selvstændighed i 1960 med Léopold Sedar Senghor som den første præsident indtil 1981.

Senghor og Négritude
Senghor var en ekstraordinær præsident, poet og intellektuel, der formåede at være kristen i et overvejende muslimsk land og komme fra den lille etniske gruppe Sereer i et land domineret af Wolof.
Med Senghor som præsident støttede Senegal helhjertet Frankrigs internationale politik og fik til gengæld økonomisk og militær hjælp. Senegal havde tætte bånd til en lang række lande i Nordafrika og Mellemøsten, herunder Marokko, Ægypten og Saudi Arabia, og spillede derigennem en ledende rolle i regionen.
En væsentlig brik til at forstå denne indflydelse skal findes i den litterære og kunstneriske bevægelse kaldet Négritude, ‘sorthed‘, som Senghor udviklede sammen med Aimé Césaire fra Martinique og Léon Damas fra Fransk Guyana.
Bevægelsen kan bedst beskrives som et forsøg fra sorte intellektuelle i Frankrig på at forlige sig med følelsen af splittelse mellem deres traditionelle værdier, der var blevet undertrykt af kolonialismen og deres beundring for fransk kultur og sprog på den anden side.
Bevægelsen var dermed et forsøg på at skabe en unik kombination af de bedste elementer fra Afrika, Europa og Amerika. Senghor beskrev selv Négritude som en balance mellem rodfæste (enracinement) og åbenhed (ouverture).
Han forsøgte at artikulere regeringens politik omkring disse værdier.
Blandt andet nobelpristageren Wole Soyinka kritiserede Senghor for blot at forsøge at legitimisere den magt som en lille politisk og intellektuel elite havde tilranet sig.
Senghor forsvarede sig mod sådanne angreb ved at påberåbe sig at forfølge en ny form for afrikansk socialisme, der er en direkte udløber af ‘traditionelle‘ afrikansk fællesskaber, men i løbet af sin langvarige præsidentperiode, voksede Senegal ikke desto mindre længere og længere fra et egalitært samfund.

Mange arbejdsløse
I dag er Senegal stadig et af de mest stabile demokratier i Vestafrika, hvilket blandt andet kan aflæses af, at Senghors parti i 2000 afgav magten til oppositionen og den nuværende præsident Abdoulaye Wade. Der er en voksende eksport af verdensmusik, turisme og fosfater og en øget migration af arbejdskraft til Frankrig, Italien, Spanien og USA. Men generelt står det skidt til med økonomien som følge af overdyrkning af jorden med peanuts og hjælp fra IMF i 1980 har kun gjort tingene værre.
Arbejdsløsheden er enorm med over 43 procent af den arbejdsdygtige befolkning, og FN kategoriserede i 2001 Senegal som et af de fattigste lande i verden.
Midt i denne håbløshed forsøger folk at klare sig efter bedste evne og fodbold er et lille lys i mørket.
Mirakler på fodboldbanen mod Danmark kan måske indhentes med hjælp fra Senegals særegne islamiske marabouts, men det er tvivlsomt, at det vil hjælpe andet end drømmen om fordums storhed.