De færreste vil formodentlig nikke genkendende til navnene Leo Baekeland, Philo Farnsworth og William Shockley, men ikke desto mindre konkurrerer de med Albert Einstein, Alan Turing og Ludwig Wittgenstein om være blandt de mest indflydelsesrige videnskabsmænd og tænkere i det 20. århundrede.

Med et par hundrede dage til årtusindets slutning har Time Magazine sat sig for at gøre de status over det 20. århundrede. De har valgt at fokusere på nogle af de mennesker som på godt og ondt har formet århundredet. Tidligere har Time Magazine fokuseret på grupper af mennesker som ledere og revolutionære, kunstnere og entertainere; og i sidste uge var turen så kommet til videnskabsmænd og tænkere.

Men hvem er de tre ovenstående ukendte personer?

Baekeland var imidlertid ikke tilfreds og fortsatte sine opfindelser. Han blev snart meget interesseret i at forsøge at udvikle isolator materiale til den voksende elektriske industri. Oprindeligt brugte man schellak, som var baseret på efterladenskaberne fra en bille i syd-Asien.

Men den elektriske industris eksplosive vækst i starten af århundredet havde fuldstændigt drænet markedet for schellak og der var brug for et produkt som kunne fremstilles kunstigt. Efter nogle års bestræbelser lykkedes det til sidst for Baekeland det produkt som startede den malstrøm af kunstige plasticprodukter der former en stor del af vores hverdag.

Han var en brilliant ung mand der som kun 15-årig blev optaget på universitetet. Desværre døde hans far kort tid efter og Farnsworth måtte forlade universitetet, men flyttede dernæst til San Francisco for at forfølge sin drøm om fjernsynet.

I 1927 lykkedes det endelig for Farnsworth at producere det første billede. Desværre havde en russisk immigrant Vladimir Zworykin allerede patenteret et lignede system i 1923, hvilket naturligvis var senere end Farnsworth første skitser som 15-årig. Men Zworykin havde slået pjalterne sammen med det magtfulde Radio Corporation of America (RCA) og derfor fulgte siden en opslidende række retssager der til sidst gav Farnsworth den fulde copyright.

Men med anden verdenskrig udløb patentet og RCA kørte en voldsom kampagne der reklamerede for Zworykin og Sarnoff som fjernsynets fædre.

Farnsworth begyndte at drikke umådeholdent og få depressioner, og ifølge sin søn, så følte han at han havde skabt "et monster, en måde for mennesker at spilde en stor del af deres liv".

Shockley var imidlertid ikke tilfreds med akademisk hædersbevisninger og satte sig for at videreudvikle sin opfindelse. Han grundlagde en virksomhed og forsøgte sammen med med et hold af ingeniører at udvikle en halvleder af silikon.

Desværre var Shockley et dybt paranoidt menneske som gjorde livet surt for sine medarbejdere og tvang dem blandt andet til at gennemgå en løgnedetektor.

Medarbejderne forlod firmaet og grundlagde deres eget firma i det som senere er blevet kendt som Silicon Valley. Shockley forlod industrien i 1963 og begyndte at forske i intelligens. Han benyttede sine ikke-eksisterende forudsætninger i psykologi og genetik til at grundlægge en teori kaldet dysgenics, som blandt skulle vise at sorte amerikanere var grundlæggende mindre intelligente end hvide.

Blandt hans andre bidrag til videnskaben var gentagne donationer til den såkaldte Nobel sæd-bank for at beskytte geniers gener. Han mente også at individer med en IQ på under 100 skulle blive betalt for frivillig sterilisation.

Men der er også andre mindre kendte mennesker som Rachel Carson der i 1962 skrev den meget modige og kontroversielle bog Det Tavse Forår om forgiftningen af naturen gennem anvendelse af ukrudt- og insektdræbende midler.

Alt i alt er der omkring tyve mere eller mindre kendte mennesker som er blevet nomineret og meningen er at læserne skal stemme om hvem der har været mest indflydelsesrig. Listen er naturligvis til dels vilkårlig og man undrer sig som altid over undladelsens synder. Man kunne for eksempel undre sig over hvorfor både Einstein og Fermi er på listen, men ikke Madame Curie eller Niels Bohr?

Men man kan naturligvis diskutere sådanne lister endeløst. I stedet var det måske interessant at notere hvordan videnskab og teknologi gennem hele dette tekniske århundrede har kørt et tæt parløb som tilsyneladende fortsætter med at accellerere.

Baekeland, Farnsworth og Shockley er måske derfor nok ukendte navne for de fleste, men alle kender plastic, billedrør og transistorer. Måske ikke som deciderede objekter, men som del af velkendte objekter. I fremtiden vil vi derfor nok skulle lære nye navne på videnskabsmænd og tænkere, men vi vil først og fremmest stifte bekendtskab med deres ideer og den praktiske anvendelse som potentielt vil få afgørende indflydelse på vores liv.